af Rolf Larsen
31 august, 2008 · 0 kommentarerPolitiet foretog en masseanholdelse på Brøndbyøster Station før aftenens kamp mellem FC København og Brøndby.
En stor gruppe fodboldtilhængere forsamledes tidligere på dagen på Valby S-station og tog s-toget til Brøndbyøster Station.
Politiet oplyser, at man havde efterretninger om at gruppen havde til hensigt at skabe uorden. De blev derfor nægtet adgang til Brøndby Stadio og bedt om friviligt at forlade stedet ellers ville de blive ‘præventivt anholdt’.
De mange fans ville ikke forlade stedet og nogle begyndte at smide kasteskyts mod politiet. Det fik politiet til at anholde hele gruppen – ialt 169 personer. De vil blive sigtet for gadeuorden og enkelte af dem vil også blive sigtet for uroanstiftelse efter straffeloven og for vold mod tjenestemand, oplyser politiet.
Efter anholdelserne på Brøndbyøster Station er yderligere fire blevet anholdt for gadeuorden, oplyser Københavns Vestegns Politi.