af Rolf Larsen
31 august, 2008 · 0 kommentarer
I New Orleans venter man med frygt på orkanen ‘Gustav’, der ventes at ramme først på ugen.
For bare tre år siden blev byen oversvømmet, da orkanen ‘Katrina’ hærgede ind over staten Louisiana. Dengang var myndighederne ikke forberedt på de voldsomme ødelæggelser som byen blev udsat for. Mere end 1.500 mennesker døde under orkanen i staten Louisiana.
I de seneste dage har myndighederne været i gang med en storstilet evakuering af byens borgere. Louisianas guvernør Bobby Jindal har erklæret undtagelsestilstand og National garden er blevet sat ind for at assistere.
New Orleans borgmester Ray Nagin, kaldte i nat ‘Gustav’ for ‘Århundredets storm.. Alle stormes moder’ og han advarede byens borgere om, at byens dæmninger formentlig ikke holder og at byen igen vil blive oversvømmet.
Borgmesteren bad folk ‘Få røven ud af New Orleans…nu!’ og beordrede evakuering af byen. Ray Nagin advarede dem, der vælger at blive tilbage om, at de vil være overladt til sig selv uden mulighed for hjælp.
Orkanen tog lidt af i styrke da den i nat ramte Cuba. Men den forventes at tage til og blive en såkaldt kategori fire organ, før den rammer Louisiana.
Foto: Jacinta Quesada/FEMA