86-årig jæger for vild i majsmark

af

30 oktober, 2008   ·   0 kommentarer

En 86-årig mand fra Løgtved ved Kalundborg blev onsdag aften meldt savnet af sin familie, efter at han tidligere på dagen var gået på jagt.

Den 86-årige havde taget sin cykel, da han skulle på jagt og familien havde efterfølgende fundet cyklen ved Skovgårdsvej i Svebølle.

Familien havde selv ledt efter den 86-årige uden at finde ham og kontaktede derfor politiet, som sendte fire tjenestehunde med deres førere til stedet.

Ved halvto-tiden i nat fandt hundepatruljerne den ældre mand i god behold i en majsmark, hvor han var faret vild i de høje majs.

Den 86-årige var blevet kold efter mange timer i marken, hvor temperaturen var tæt på frysepunktet. Han blev kørt til check på sygehuset.


Læsernes kommentarer (0)