Blekingegade-våben endte hos RAF

af

30 november, 2008   ·   0 kommentarer

Håndgranater fra Blekingebanden blev brugt af den berygtede tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion (RAF).

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten havde RAF de to håndgranater med ved et mislykket attantat mod en amerikansk flådebase i den spanske by Rota i 1988. Håndgranaterne blev stjålet fra et svensk militærdepot. Andre våben fra depotet blev fundet i Blekingegadebandens dæklejlighed og i et nedgravet PFLP-depot i en skov nær Paris.

Det tyske forbundspoliti andmodede i 2002 Københavns Politi om at få afhørt to af Blekingegadebandens medlemmer i forbindelse med attentatforsøget i Roja.

Chefpolitiinspektør Per Larsen bekræfter overfor Jyllands-Posten, at Københavns Politi har modtaget en retsanmodning fra BKA om afhøring af medlemmer af Blekingegade-banden i anledning af tysk politis efterforskning af Rota-sagen, men han vil ikke udtale sig om indholdet i anmodningen, da tyskerne så at sige ”ejer” sagen.

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) kalder i avisen de nye oplysninger foruroligende og kræver relationerne mellem RAF og Blekingegadebanden undersøgt.


Læsernes kommentarer (0)