af Rolf Larsen
25 december, 2008 · 0 kommentarerFirmaet bag Kinas mælkepulverskandale, Sanlu Group, har indgivet konkursbegæring. Det fortæller den amerikanske tv-station CNN.
Sanlu Group var det første firma, der blev afsløret i en omfattende skandale, hvor producenter af mælkeerstatning tilførte kemikaliet melamin, for at få proteinindholdet i mælkepulveret til at virke højere end det egentlig var.
I alt blev der fundet melamin i knap 70 mælkepodukter fra mere end 20 firmaer.
Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua News blev seks børn dræbt og 290.000 syge af det melamin-forgiftede mælkepulver.