af Rolf Larsen
26 december, 2008 · 0 kommentarerEn 77-årig kvinde blev torsdag eftermiddag udsat for et groft gaderøveri i Silkeborg.
Kvinden kom gående i Østergade og ud for ‘Grej-biksen’ kom en mand kørende på knallert og greb fat i hende.
Manden, der var makeret med en elefanthue, forlangte at få kvindens taske. Da hun nægtede at give ham den, hev han en kniv frem, som han truede hende med.
Da den 77-årige kvinde stadig ikke ville udlevere sin taske, snittede røveren hende i armen med kniven, hvorefter han skar taskens rem over og trak tasken til sig og kørte væk fra stedet.