29 januar, 2009 · 0 kommentarer
En 16-årig dreng fra København er blevet idømt ubetinget fængsel for blandt andet røverier, brandstiftelser og indbrud.
Dommen faldt tirsdag ved retten i Roskilde.
Drengen var i alt tiltalt for 62 forhold – heraf 10 røverier.
Det første røveri skete mod OK-Benzin på Solrød Strandvej den 13/2 2008. Tre dage senere slog han til mod et privat hjem på Engvej i Solrød, hvor han under et indbrud blev overrasket og truede beboerne med en pistol, der dog viste sig at være en attrap. En af beboerne blev slået, men alligevel blev drengen fanget og fastholdt til politiet kom frem og kunne anholde ham.
Den dengang kun 15-årige dreng blev varetægtsfængslet i surrogat i en ungdomsinstitution. Men det var ikke nok til at holde på ham. I alt fem gange flygtede han fra institutionen og under sine ture i friheden, fortsatte han sine kriminelle aktiviter med flere røverier.
Dommeren takserede drengens kriminelle-karriere til 3 1/2 års ubetinget fængsel.