21-årig fængslet i sag om pizzaria-brand

af

30 januar, 2009   ·   0 kommentarer

En 21-årig mand er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med branden i et pizzaria i Vedelsgade i Vejle, natten til torsdag.

Beboerne i ejendommen måtte evakueres, da ilden var så kraftigt, at der var fare for at den ville sprede sig til de ovenliggende lejligheder.

Da politiet kom frem på stedet fik man straks mistanke om, at branden var påsat. En rude til pizzariaet var nemlig pillet ud.

I løbet af torsdag anholdte politiet den 21-årige mand, som fredag blev fremstillet i grundlovsforhør. Han har erkendt indbruddet, men vil ikke forholde sig til sigtelsen for brandstiftelse.

Den 21-årige blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger.


Læsernes kommentarer (0)