25 februar, 2009 · 0 kommentarer
En 23-årig kvinde fra Frederiksberg er blevet sigtet for falsk anmeldelse, efter at hun tidligere på måneden anmeldte en voldtægt.
Overfor politiet fortalte kvinden, at hun var blevet voldtaget af to mænd på Nøddebostien i Vallensbæk natten til tirsdag den 10. februar i år.
Men nu har politiets efterforskning resulteret i, at kvinden selv er blevet sigtet. Politiet mener slet ikke, at hun har opholdt sig på det sted, hvor hun sagde hun var blevet vodtaget. Politiket anser derfor anmeldelsen for falsk.
- Det er meget uheldigt, når en anmeldelse viser sig at være falsk. Vores arbejde er spildt, og befolkningen bliver unødigt utrygge. Desuden kan rigtige ofre måske føle sig mistænkeliggjort og holde en anmeldelse tilbage – og det skulle vi nødig nå frem til, siger Bent Isager-Nielsen.
Den 23-årige kvinde afviser politiets mistanke.