Forældre sigtet for vold mod spædbarn

af

26 februar, 2009   ·   0 kommentarer

Et københavnsk forældrepar på henholdsvis 34 og 38 år blev i dag varetægtsfængslet for vold mod deres tre måneder gamle spædbarn.

Parret blev anholdt onsdag efter at de var kommet ind på hospitalet med deres barn.

Socialforvaltningen havde indgivet en anmeldelse til politiet om, at parret angiveligt havde udøvet “ruskevold” mod deres 3 måneder gamle spædbarn.

Torsdag blev begge forædre fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre. Dommeren valgte at varetægsfængsle dem i 14 dage.

Forældrene kærede fængslingen med krav om løsladelse.


Læsernes kommentarer (0)