af Poul Nielsen
30 marts, 2009 · 0 kommentarerDen 61-årige tidligere rektor for Haslev Gymnasium blev mandag idømt 30 dages betinget fængsel for besiddelse af børnepornografi.
I retten forsvarede han sig med, at der var tale om billeder fra før børnepornografi blev forbudt:
- Billederne stammer fra blade, jeg købte under min studietid i 1975 i forskellige butikker i København. Det må have været før 1975. Dengang var det ikke ulovligt at købe børneporno. Loven blev først ændret i 1980 og 1994, sagde eks-rektoren ifølge DAGBLADET Ringsted.
Billederne scannede han ind på copmuteren og da den gik i stykker og skulle til reperation, fandt reperatøren billederne og anmeldte det til politiet.
Den tidligere rektor forlod ifølge DAGBLADET Ringsted sit arbejde efter at statsadvokaten havde orienteret gymnasiets bestyrelse.
Han erkendte sig skyldig, men har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke straffens længde.