Teenagere stod bag flere tyverier og indbrud

af

25 april, 2009   ·   0 kommentarer

En gruppe teenagere har i den seneste tid stået bag flere indbrud og biltyverier i Glamsbjerg på Fyn. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Gruppen, der består af unge mellem 14 og 19 år, har i de seneste tre måneder blandt andet begået indbrud på Glamsbjerg Fri- og Efterskole flere gange, ligesom de har fire stjålne biler på samvittigheden.

Det var lokale beboere i området, der ledte politiet på sporet af gruppen.

I begyndelsen nægtede de unge tyverierne, men fredag havde de alle erkendt et eller flere forhold.

- Mit kontor er fyldt godt op med mange af tyvekosterne fra indbruddene, siger landbetjent Peter Kristiansen til Fyens Stiftstidende.


Læsernes kommentarer (0)