44 sigtet for spirituskørsel i ferien

af

26 maj, 2009   ·   0 kommentarer

Politiets landsdækkende spirituskontrol i Kristi Himmelfartsferien afslørede, at ikke alle kunne finde ud af, at adskille alkohol og kørsel.

I alt blev 37 bilister og syv knallertkørere taget med en promille højere end 0,5 og de blev dermed sigtet for spirituskørsel.

I løbet af den fire dage lange målrettede kontrol, standsede politiet også 164 bilister, som ikke brugte sikkerhedssele og otte, som ikke havde spændt børn fast i bilen – det sidste gav klip i kørekortet.

Otte bilister kørte bil i frakendelsestiden og 24 havde slet ikke noget kørekort, da politiet bad om at se det.

Politiet standsede i alt 3.942 køretøjer og konstaterede 529 overtrædelser af færdselsloven i løbet af kontrollen.


Læsernes kommentarer (0)