13 februar, 2010 · 0 kommentarer
To unge mænd er blevet sigtet for drabet på en 43-årig mand i Holbæk.
De to mænd på 17 og 22 år er begge fra Holbæk-området og de blev i dag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Holbæk.
Retten i Holbæk besluttede ved dagens grundlovsforhør at varetægtsfængsle den ene af de to mænd til 9. Marts 2010, heraf de første 14 dage i isolation, mens den anden fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer.
De to mænd blev anholdt fredag eftermiddag efter omfattende tekniske undersøgelser og afhøringer af personer i nærmiljøet omkring gerningsstedet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Begge mænd har haft daglig gang i området omkring gerningsstedet og kendte den nu dræbte.