Netavisen Sjælland | 24Fyn.dk | Weekend Nyt | Hornsherred Avis | Gladsaxe Nyt | GuldTV | WeekendTV

Mariah lyrics interpol music lyrics * Nordic aliens textured weave sofa slipcover

Frank Jensen: Mælkeleverandør røvrendte os

torsdag, 11. marts, 2010 Skrevet af: Nyhedsbureauet Newspaq


Mælkeleverandør har skummet fløden og snydt Københavns Kommune ved at kræve overpriser igennem to år.

Igennem to år har børnehaver og vuggestuer i København betalt hele 11 kroner for en liter økologisk letmælk og 19 kroner for en agurk.

Men det har kommunen ikke kendt noget til. Efter aftalen med leverandøren blev indgået for to år siden, har priserne nemlig fået et hak opad.

Københavns Kommune er blevet røvrendt, indrømmer overborgmester Frank Jensen (S).

- Det må man sige. Koncernservice har været igennem en række fakturaer fra institutionerne, og de har fundet ud af, at leverandørerne har faktureret op til 50 procent mere end aftalt. Og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at man ikke kan overholde indgåede aftaler, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Koncernservice står for at lave indkøbsaftalerne med leverandørerne, og efterfølgende er fakturaerne blevet sendt direkte til institutionerne, der har betalt overpriser igennem to år.

- Der er en leverandør, som ikke har overholdt aftalen. Den leverandør er blevet opsagt her i eftermiddag, siger Frank Jensen og understreger, at kommunen nu vil kræve, at leverandøren betaler det beløb, som der er overfaktureret, tilbage.

Leverandøren blev opsagt i eftermiddag, efter Nyhedsbureauet Newspaq gjorde opmærksom på overfaktureringen, og kan nu se frem til at få en stor regning ind af døren.

- Vi vil ikke snydes i Københavns Kommune. Vi vil have leverandører, der overholder aftalerne. Og vi vil kræve, at leverandøren betaler det beløb, som der er overfaktureret, tilbage, siger overborgmester Frank Jensen til Newspaq.

Kommunen ved endnu ikke, hvor mange penge leverandøren har snydt for. Men det er ikke småpenge, da 600-700 københavnske institutioner har fået varer fra den uærlige leverandør i to år.

Københavns Kommune ønsker ikke at offentliggøre navnet på den nu fyrede leverandør.

Bookmark and Share

Aften Nyt - Døgnets nyheder - når du har tid



Overskrifter

Skæv bilist kørte baglæns

En 18-årig mand måtte i går en tur med på politigården

Læs mere

9,3 mio. kr. fra EU til dét ingen har fundet på

Opfindelsen af et nyt sårplejeprodukt vil måske se anderledes ud og

Læs mere

To danske soldater lettere såret

Tidligere i dag blev to danske soldat lettere såret af en

Læs mere

Ny trafikdirektør i Banedanmark

Peter Svendsen er netop tiltrådt som trafikdirektør i Banedanmark. Her får

Læs mere

En hotelgæst bruger 209 liter vand i døgnet

Hotelkæden Scandic har målt vandforbruget på sine hoteller siden 1996. Dengang

Læs mere