Data-vagthund slår oftere alarm
15 marts, 2010 · 0 kommentarer
Alarmklokkerne ringer stadig oftere hos data-vagthund. Digital revolution bekymrer os.
Personfølsomme oplysninger ender stadig oftere ude til fri beskuelse. Datatilsynet råber vagt i gevær efter endnu en nedslående årsrapport.
Det går oftere og oftere galt, og vores personlige oplysninger er lige pludselig ude på nettet eller andre offentligt tilgængelige steder, så alle og enhver kan følge med.
Det viser Datatilsynets årsrapport for 2009, som Newspaq har fået indsigt i, endnu før den er blevet offentliggjort.
- Det er desværre rigtig mange steder, det går galt. Det sker som en kedelig bieffekt, når der sker så meget digital databehandling. Der sker nogle fejl – og det går altså ud over vores private oplysninger, konstaterer Lena Andersen, der er kontorchef i Datatilsynet, over for Newspaq.
De tørre tal fra årsrapporten understreger udviklingen.
Datatilsynet oplever en fortsat “voldsom stigning i antallet af sager om sikkerhedsbrister”. 170 gange sidste år tog Datatilsynet sager op af egen drift. Dermed fortsætter en kedelig tendens. I 2007 tog tilsynet ‘kun’ 113 sager op – forrige år 160. Cirka hver anden gang er der tale om en såkaldte sikkerhedsbrister, hvor Datatilsynet må rykke ud med bål og brand.
- Det, vi kalder egendriftsager, er steget år for år. Og det er ikke, fordi vi laver flere inspektioner. Faktisk har vi svært ved at blive ved med at lave så mange inspektioner, fordi vi bruger rigtig mange kræfter på at få ryddet op i sikkerhedssagerne, forklarer kontorchefen.
Og de mange sager om dårlig beskyttelse af vigtige personlige data – hvoraf mange havner i medierne, gør danskerne utrygge og nervøse. Stadig flere frygter, at private og offentlige firmaer og institutioner ikke passer godt nok på.
Datatilsynets årsrapport registrerer også en stigning i henvendelser fra borgere og virksomheder på 11 procent siden 2008.
- Især på telefonerne har vi rigtig mange, der er bekymrede over, om det bliver passet godt nok på deres cpr-nummer. Og der er mange henvendelser, hvor borgere gør os opmærksomme på, at der er noget galt med sikkerheden, siger Lena Andersen.