To unge mænd dømt for dobbelt-drabsforsøg

af

31 marts, 2010   ·   0 kommentarer

Tirsdag blev 18-årig idømt 3 års fængsel og en 20-årig blev idømt 7 års fængsel for dobbelt drabsforsøg, der fandt sted på Anders Plougs Alle i Hundige om natten den 22. maj sidste år.

Det dobbelte drabsforsøg fandt sted, da en mand på 19 og en kvinde på 22 år, kørte ud fra en p-plads. Her blev de standset af to personer på knallert. Efter en kort meningsudveksling så de forurettede en pistol på en af de to personer, og de kørte fra stedet. Bilen blev beskudt mindst 13 gange og et af skuddene ramte den 19-årige mand i halsen og et andet skud ramt den 19-åriges ene hånd. Ca. 200 meter længere fremme blev bilen igen beskudt fra en anden position af mindst fem skud.

Politiet betragter det som mirakuløst, at de forurettede slap fra episoden med livet i behold.

Den 18-årige modtog dommen på 3 års fængsel medens den 20-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til de 7 års fængsel.

Begge har siddet varetægtsfængslet, idet begge blev anholdt henholdsvis dagen efter skyderiet og ca. 8 dage efter episoden.


Læsernes kommentarer (0)