af Rolf Larsen
4 maj, 2010 · 0 kommentarerRejseplanens iPhone applikation har vist sig at være en af de mest populære i Apples AppStore.
I juni 2009 lancerede Rejseplanen en iPhone applikation, som med bl.a. GPS integration gjorde det nemt at finde rundt i landets busser, tog og Metro. Nu, mindre end et år senere, har mere end 100.000 danskere downloadet applikationen.
Applikationerne bliver også brugt. I gennemsnit slår en kunde med Rejseplanen installeret på sin iPhone en rejse op 8 gange om måneden.
I applikationen kan man enkelt slå sin rejse op, se gangvejen hen til stationen eller stoppestedet, søge enkelt ud fra sin nuværende GPS position og se gemte rejser. iPhone applikationen er en af i alt 3 mobile muligheder fra Rejseplanen, som også har lanceret en JAVA applikation og mobil browser-version. Sammenlagt vises der mere end 1 mio. rejser om måneden til danskerne på Rejseplanens mobile sites og applikationer.
- Det siger noget om, at brugerne er glade for at have Rejseplanen med sig undervejs på rejsen”, siger Marketing Manager Birgitte Woolridge fra Rejseplanen.
- Såvidt vi kan skønne, har vi med de mange downloads Rejseplanen installeret hos mellem en tredjedel og halvdelen af alle dem, der har iPhones, og den udbredelsesgrad er vi meget stolte af.
Applikationen bliver hen over sommeren opgraderet til også at inkludere Google Maps og visning af priser på rejser. Samtidig lancerer Rejseplanen også snart en Android applikation.