af Rolf Larsen
15 juni, 2010 · 0 kommentarerNår aviser, TV-stationer og teknologi-hjemmesider i Danmark omtaler mobiltelefoner, er det iPhone som løber med hovedparten af opmærksomheden.
Tallene skal sættes i forhold til, at iPhones markedsandel i Danmark er mellem 10 og 15 procent, målt inden for kategorien smartphones, mens Nokias markedsandel er 50-55 procent. Ser man bredt på hele mobilmarkedet, og ikke kun smartphones, ligger iPhones markedsandel nede omkring 3 procent.
Analysen fra Presswire viser også, at ikke teknologi-baserede medier som B.T., Politiken, Berlingske Tidende, TV 2, DR, Ekstra Bladet m.f. bidrager til en stor del af iPhone-omtalen. I disse brede medier ligger iPhones andel af medieomtalen, på op imod 80 procent.
- Jeg var godt klar over Apple får meget medieomtale, men jeg troede slet ikke det var SÅ voldsomt, som Presswire-analysen viser. Alle medier bør nøje overveje, om alt denne gratis omtale, er berettiget. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mange journalister er havnet i Apples effektive PR-saks. Det er en mobiltelefon Apple har produceret – ikke en dims der løser fx klodens klimaproblemer, siger John G. Pedersen, chefredaktør på online magasinet Mobilsiden.dk.
John G. mener at Apple, med den første iPhone i 2007, ændrede hele mobilmarkedet ved at vise, at avancerede funktioner som f.eks. internet på mobilen, kunne gøres let for alle. Apple lærte også de andre mobilproducenter vigtigheden af enkelthed og intuitiv funktionalitet.
- Men det er meget lidt nytænkning som de efterfølgende iPhones har budt på – og da slet ikke noget der betyder, at de fortjener langt over halvdelen af medieomtalen på mobilområdet. Man laver kun en revolution på mobilmarkedet én gang, og den billet indløste Apple for tre år siden, siger John G. Pedersen.
Den fjerde mobiltelefon fra Apple, iPhone 4, sættes til salg i Danmark, senere på sommeren.