19 juni, 2010 · 0 kommentarer
Udenrigsminister Lene Espersen mødte i går den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, i Washington DC.
På mødet drøftede de to ministre en bred vifte af aktuelle emner på den internationale dagsorden samt mulighederne for et styrket samarbejde på tværs af Atlanten.
På mødet blev bl.a. drøftet mellemøsten, Afghanistan, det artiske samarbejde og NATOs strategiske koncept og missilforsvar.
Udover mødet med Clinton havde Lene Espersen også møder med præsident Obamas nationale sikkerhedsrådgiver Jim Jones, flertalsleder i Repræsentanternes Hus Steny Hoyer, Senator Jon Kyl samt flere centrale topembedsmænd på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område.
Endelig stod udenrigsministeren i spidsen for et erhvervsarrangement, hvor der blev etableret kontakter mellem danske virksomheder og centrale beslutningstagere i administrationen på energiområdet med henblik på at fremme de danske virksomheders muligheder for at udnytte det store potentiale, der er i USA for vedvarende energi og energieffektivitet.