25 juni, 2010 · 0 kommentarer
To reddere kørende i egen ambulance bemærkede torsdag aften, at der kom en ambulance ud fra Aalborg Sygehus Syd.
Den ene bagdør var ikke lukket og ambulancen blev ført af en ung mand i civilt tøj.
De fattede mistanke om, at ambulancen var stjålet, hvorfor de eftersatte den ad Hobrovej mod syd.
Efter en kort eftersættelse endte de på Blomstermarken, hvor føreren i lav fart hoppede ud af ambulancen og stak af.
I den forbindelse blev to parkerede biler påkørt af den førerløse ambulance.
De to reddere løb efter føreren der blev fundet i en opgang på Malurtvej.
Han blev efterfølgende overgivet til politiet.
Det viste at være en af politiets “gode kendinge” en 19-årig ung mand fra Aalborg.
Han erkendte at have stjålet ambulancen ved Sygehus syd, hvor den stod med nøgler i.
Han havde intet kørekort og blev desuden sigtet for spirituskørsel.