29 juni, 2010 · 0 kommentarer
En 24-årig mand fra Roskilde fik i går frarøvet sit armbånd til Roskilde Festival. Det skriver Netavisen Sjælland.
Røveriet skete kl. 19.30 på Dronning Sofiesvej ved folkeparken. Her blev den 24-årige passet op af to gerningsmænd, som truede ham til at udlevere sin mobiltelefon og sit festivalarmbånd, som gerningsmændene klippede af med en saks.
Røverne beskrives som: Mand, sydlænding, mulig italiener, 20-25 år, 175-180 cm. høj, alm. af bygning, mørkt sort hår, der var klippet helt kort i siderne og lidt længere på toppen.
Den anden røver beskrives som: Mand, dansk, 20-25 år, 180-185 høj, spinkel, brunligt hår og frisure som den anden røver, iført sort Bullrot træningstrøje med gul skrift og med lynlås samt hængerøvsbukser.