To danske soldater lettere såret i Afghanistan

af

20 august, 2010   ·   0 kommentarer

To danske soldater er i dag blevet lettere såret ved en sprængning. De nærmeste pårørende er underrettet.Det oplyser Hærens Operative Kommando.

I eftermiddags blev to danske soldater lettere såret. Hændelsen skete, da deres køretøj ramte en improviseret sprængladning (IED).

De kommer begge to fra Recce-delingen, der er udsendt af Den Kongelige Livgarde. Påkørslen skete under en operation i den østlige del af det danske område.

De to soldater blev hurtigt evakueret til felthospitalet i Camp Bastion. De er begge stabile og kunne selv kontakte deres pårørende.

Tidligere i dag blev tre danske soldater lettere såret. De to hændelser har ingen forbindelse til hinanden.


Læsernes kommentarer (0)