Død kvinde fundet i skov

af

21 september, 2010   ·   0 kommentarer

En 33-årig mand kom kort efter klokken et i nat ind hos Midt- og Vestsjællands politi på Holbæk Politistation og oplyste, at en kvindelig bekendt til ham kunne findes i et skovområde kaldet ”Trylleskoven” i Solrød.

Ved en eftersøgning med hunde lykkedes det Midt- og Vestsjællands politi klokken 01.41 at finde kvinden i skovområdet ”Trylleskoven”, Karlstrup Strandvej i Solrød.

Kvinden var tilsyneladende dræbt i nærheden af findestedet, og den dræbte formodes at være en 36-årig kvindelig bekendt til den-33 årige, som herefter blev anholdt.

Midt- og Vestsjællands politi og kriminalteknikere arbejder her til morgen på gerningsstedet i Trylleskoven.

Midt- og Vestsjællands politi modtager meget gerne henvendelser fra personer, som har været på P-pladsen ved Trylleskoven på Karlstrup Strandvej mandag aften i tiden fra kl. ca. 20.30 til 23.00 eller som evt. er kørt forbi P-pladsen i det pågældende tidsrum.

Den 33-årige fremstilles senere på dagen i grundlovsforhør.


Læsernes kommentarer (0)