Bandidosmedlemmer dømt for skud ved McDonald’s

af

23 november, 2011   ·   0 kommentarer

Tre mænd idømt ubetinget fængsel for skud på åben gade ved McDonald’s i Brøndby kl. 14.50 den 2. maj 2011. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Dommen faldt i går – tirsdag den 22. november ved Glostrup Ret. En 26-årig mand fik tre år og seks måneder, en 30-årig to år og seks måneder og en 23-årig to år. De nægter sig alle skyldige og ankede dommen på stedet

Mændene var forud for skyderiet samlet i Bandidos’ klubhus i Hvidovre. Her aftalte de at mødes med medlemmer af Black Cobra ved McDonald’s i Brøndby.

Den 26-årige tog en pistol med. Ved ankomsten affyrede han – efter signal fra den 30-årige – i alt femten skud mod Black Cobra gruppen, hvorefter de hurtigt kørte fra stedet. Ingen blev ramt.

Retten lagde til grund for dommen, at skyderiet skete kl. 14.50 om eftermiddagen på offentligt sted, hvor der var mange tilfældige i området.

- Det er groft hensynsløst at skyde vildt omkring sig på højlys dag i et boligområde ved en familierestaurant, og nærmest et mirakel ingen blev ramt, siger anklager Ditte Obel Thomsen.


Læsernes kommentarer (0)