32-årig kvinde stak sin ægtemand i maven

af

16 januar, 2012   ·   0 kommentarer

En 32-årig kvinde blev lørdag morgen anholdt for at stikke sin ægtemand i maven med en skarp genstand.

Politiet blev kort før klokken 9 lørdag morgen kaldt ud til huspetakler på en adresse på Egedalsvænge i Kokkedal.

Da patruljen kom frem viste det sig, at der var opstået uvenskab imellem et ægtepar på stedet, hvilket havde betydet, at 31 årig mand var blevet stukket i maven med et skarpt instrument.

Han blev i ambulance kørt til sygehuset for behandling, medens hans 32-årige hustru blev anholdt og taget med til stationen.


Læsernes kommentarer (0)