Røveri mod SuperBrugsen i St. Heddinge

Tre mænd røvede i aftes SuperBrugsen i St. Heddinge.

De tre røvere kom ind i butikken via en bagdør og her blev personalet gennet sammen i lokalet, hvor en af røverne holdt dem op ved at true med et oversavet dobbelt-løbet jagtgevær.

Imens tvang de to andre røvere personalet til at udlevere et endnu ikke opgjort beløb fra både baglokalet og forretningens kasseapparater.

Røverne forsvandt derefter via via forretningens bagdør og kørte formentlig fra stedet i en personbil og i ukendt retning.

Politiet sætter en stjålet grå/sølvmetallic Ford Mondeo i forbindelse med røveriet. Bilen, der har registreringsnummeret ZP 41 976 er stjålet fra Fasanvej i Køge på et tidspunkt mellem tirsdag kl. 16.00 og onsdag kl. 14.00.

De tre røvere beskrives som:

A: mand, 25-30 år, 175-180 cm,viført sort hættetrøje med hvidt ovalt logo på brystet (15-20 cm), mørkeblå benklæder mrk. PUMA med logo på v. lår, hvide handsker sorte sko, formentlig mrk. ”FILA”, bevæbnet med en kniv.

B: mand, 25-30 år, buttet af bygning, iført rød dunjakke med hætte (muligvis mrk. Canadian Goose) mednhvidt logo på brystet, halvlang model, sorte handsker, hvide sko af mrk. ”NIKE”, sorte handsker, truer med et oversavet jagtgevær side by side,

C: mand, ca. 180 cm, alm. til muskuløs af bygning, iført sort hættetrøje, sorte beklæder med hvide striber af mrk. ”PUMA”, hvide handsker, sort sko, medbragte en sort rygsæk.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til røveriet og opmærksomheden henledes specielt omkring det anførte køretøj – dels tidspunktet og adressen for brugstyveriet af køretøj samt køretøjets tilstedeværelse ved SuperBrugsen i St. Heddinge i minutterne op til kl. 1920 – henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi på 114.