To danske soldater lettere såret

Tidligere i dag blev to danske soldat lettere såret af en improviseret sprængladning. De pårørende er underrettet.

Før frokost lokal tid blev to danske soldater lettere såret, da deres køretøj ramte en improviseret sprængladning (IED). Uheldet skete fire kilometer vest for patruljebasen Rahim i den afghanske Helmand-provins.

Hærens Operative kommando oplyser, at der blev ydet førstehjælp på stedet, hvorefter soldaterne hurtigt blev evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion.

Begge soldater kommer fra Ingeniør-detachementet, der er udsendt fra Ingeniørregimentet i Skive. De var med i en forsyningskolonne, der var på vej fra Camp Price til patruljebasen Rahim.

Begge soldater har ringet hjem til deres pårørende.