Tyskland har fået ny præsident

Den 72-årige Joachim Gauck blev søndag valgt til Tysklands nye forbundspræsident.

Gauck er dermed den 11. forbundspræsident i Tyskland siden 2. verdenskrig.

Joachim Gauck er Tysklands nye forbundspræsiden. Arkiv foto: Michael Lucan

Den tidligere borgerrettighedsaktivist og STASI-jæger afløser den forrige forbundspræsident Christian Wulff, som blev tvunget til at træde tilbage på grund af korruptionsanklager.

Nazi-jæger som modkandidat
Der var kun en enkelt modkandidat til posten, nemlig den 73-årige Beate Klarsfeld. Hun har sammen med sin mand brug de seneste mange år på at finde naziforbrydere fra krigens tid.

Beate Klarsfeld har siden hun var ung boet i Frankrig.

Den nye forbundspræsident Joachim Gauck er fra det tidligere DDR, protestantisk præst og partiløs.