Christiane S. vil ikke have ugeblad med til Vild med dans

Når TV2-programmet ‘Vild med dans’ igen løber over skærmen, så har værtinden Christiane Schaumburg-Müller krævet at Se og Hør ikke er tilstede.

Det er en billedserie ugebladet har bragt, hvor Christiane er fotograferet topløs uden hendes vidende på en ferie i sommers, der har fået danse-værtinden til at kræve Se og Hør udelukket.

TV2 har valgt at acceptere Christianes krav og har derfor udelukket Se og Hør.

– Som arbejdsgiver for Christiane ser vi det som TV 2’s opgave at sikre rammer, der gør hende tryg og i stand til at yde sit bedste – og det er i øjeblikket ikke muligt i selskab med Se og Hør, lyder det fra TV2’s presseafdeling ifølge Seoghør.dk.