Lejres borgmester vil ikke være SFs nye formand

Lejres borgmester, SF’eren Mette Touborg meddelte her til aften, at hun ikke stiller op til formandsvalget i Socialistisk Folkeparti.

– Jeg er der i dag, hvor jeg kan sige, at jeg ikke opstiller som kandidat, lyder det, ifølge ekstrabladet.dk, fra Mette Touborg, som også er næstformand i SF.

39-årige Mette Touborg blev Lejres borgmester efter kommunalvalget for tre år siden og det er hun tilfreds med:

– Jeg er rigtig glad for at være borgmester i Lejre. Jeg har ikke noget ønske om at tage væk derfra.