Sarah vandt X Factor 2011

Der var dømt bragende flot folkefest, da DR inviterede hele Danmark med i Parken til årets X Factor-finale. Foran over 40.000 tilskuere i Parken, vandt Sarah en flot sejr.

I semifinalen røg Babou ud, hvorefter afgørelsen stod mellem Annelouise og Sarah. Og danskerne valgte altså Sarah.

Ny sæson venter
Sidder der nogen derude, som mener, at de er potentielle vindere af X Factor, kommer muligheden nu for at bevise det. DR har netop underskrevet en aftale med Blu om X Factor sæson 5.

– Oven på det brag af en finale, vi lige har været vidner til, er jeg stolt over at kunne sige, at X Factor-festen på DR1 ikke er slut, siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, der er fuld af lovord over for den mest sete underholdningsserie i Danmark i de snart 20 år, der er målt seertal:

– X Factor samler danskerne og er et af de største kulturelle fællesskaber, vi har i Danmark. Jeg glæder mig både til at byde danske tv-seere velkommen til en ny sæson og afsindig meget til, at en masse nye håbefulde mennesker forhåbentlig tilmelder sig.

Eneste krav for at stille op til næste sæsons X Factor er, at man inden nytår er fyldt 15 år. Desuden må man ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab eller lignende. Første skridt på vejen mod finalesejren er en precasting, der finder sted i både Aarhus og København i september 2011.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA image
*